Bygotto med muslinger


4 personer

Du skal bruge:

  • 200 g perlebyg
  • 7 ½ dl fiskefond eller grønsagsbouillon
  • 1 dl cremefraiche 18 %
  • 40 g frisk fast ost – eks. Vesterhavsost
  • 10 g smør
  • 3 spsk. citronsaft (alternativt æbleeddike eller en krydderurteeddike)
  • salt og peber
  • 1 bundt asparges
  • 1 spsk. olivenolie
  • 200g muslingekød. Du kan vælge at bruge friske eller frost, tøet op eller drænet fra dåse (2 dåser)
  • Friske urter
  • 1 løg

Sådan gør du:

Kom perlebyg og bouillon i en gryde, og bring i kog. Fjern med en ske det hvide skum, der danner sig på overfladen. Skru så ned for varmen, og lad det simre i ca. 30-35 minutter, til perlebyggen er mør og har optaget næsten al bouillonen. Tag gryden af varmen og vend revet ost, smør og cremefraiche i. Det skal gerne få en cremet, risottoagtig konsistens. Juster evt. konsistensen med lidt ekstra bouillon eller kogende vand.

Skyl asparges grundigt, knæk bunden af og skær dem i korte staver. Svits asparges i olie på en varm pande. Vend muslingekød sammen med de svitsede asparges på panden, vend begge dele sammen med den cremede perlebyg, og varm igennem. Smag grundigt til med citronsaft eller eddike og salt og peber.

 

Vend hakkede krydderurter i inden servering